
Brænder du dig på livet, eller kan du gå på gløder?
Forleden så jeg på Facebook mennesker, der var meget begejstrede over at have gået på glødende kul til et Tony Robbins Seminar.
Min reaktion var: Øh, hvorfor begejstring??
Jeg har selv gået på glødende kul 3 gange til et arrangement for 14 år siden, og havde overhovedet ingen Wow – fornemmelse.
Grunden til at jeg ikke havde den følelse af begejstring er, at jeg inden arrangementet tænkte at det selvfølgelig var muligt, for ellers blev det jo ikke arrangeret, right? Og det ville sikkert også være ulovligt, hvis folk gik derfra med brændte fodsåler. Jeg er selv uddannet i NLP, som Tony Robbins også arbejder med, og vidste derfor at det er et spørgsmål om at blive ubevidst om, at man går på glødende kul, og at man går så tilpas kort en afstand, at man kan holde bevidstheden på noget andet, end det at gå på glødende kul.
Hvorfor skriver jeg nu det her?
Det gør jeg fordi, det er et rigtig fint eksempel på, hvordan vores tanker, hvad enten de er bevidste eller ubevidste, styrer vores følelser og handlinger. HVER gang vi tror noget ikke lykkes, gør det det heller ikke. Hvis vi tror fuldt og fast på, at noget lykkes, gør det det også – i hvert fald in the end. For der kan ligge mange lag af ubevidste tanker, der skal op til overfladen før vi har ryddet alle begrænsende tanker af vejen.
Jeg vil gerne give et lille eksempel på tankens kraft i forbindelse med at gå på glødende kul. Jeg var til arrangementet med min daværende kæreste, og vi fik begge lov at gå over alle 3 kulbaner. Min kæreste fik én brandvabel, og med min viden, spurgte jeg da vi kom hjem, hvad han havde gjort for at få den? Han fortalte at da han gik over 3. gang, havde han besluttet at tælle sine skridt, og det var efter det, han havde fået sin vabel. Jeg kender også en anden person, der har gået over glødende kul flere gange, og kun en af gangene fik hun en brandvabel, og det var fordi hun kiggede ned på gløderne lige da hun startede med at gå.
Er vores hjerne ikke utrolig? Når vi bliver bevidste om, at vi går på noget, der kan brænde vores fodsåler, så får vi brandvabler. Når vi tænker på noget helt andet, og derfor ikke er bevidste om, at vi går på glødende varmt kul, så får vi ingen brandvabler.
Se det er jeg begejstret over, hjernen altså – og at vide, hvor vigtigt det er at blive bevidst om alt det, der får os til at ”brænde” os på livet, mennesker og alle de følelser og handlinger det bringer med sig.
Det er grunden til at jeg har arbejdet med mig selv i mere end 20 år. Jeg er fra barndommen blevet præget til at tro, at livet er farligt, hvis ikke man gør alting på en bestemt måde, altså den rigtige. Problemet er, at der er ligeså mange rigtige måder, som der er mennesker, så det var temmelig meget op ad bakke at leve med alle de angstprovokerende tanker. Og jeg er glad for at jeg allerede for 14 år siden var kommet så langt, at jeg kunne gå på glødende varme kul uden at brænde fødderne.
I dag kan jeg rigtig mange ting uden at brænde nallerne so to speak, fordi jeg har fået ryddet ud i de fleste af mine ubevidste tanker og mønstre, især fordi de slet ikke tilhørte mig.
Jeg har brugt mange år med at gå i terapi for at nå dertil, og jeg ville ønske at jeg tidligere havde kendt metoden Bars behandling, som jeg arbejder med nu. For med den metode kan du lægge dig ned og sove dig til at få ryddet ud i alle de tanker, handlinger og mønstre, der forhindrer dig at undgå at brænde nallerne eller fusserne på livet 😉