Find ud af om du er blevet Følelsesmæssigt misbrugt i opvæksten
Giver du dig selv tid?
Tid til at mærke, hvad du har brug for?
Tid til at mærke hvad du har lyst til?
Tid til at slappe af?
Tid til at sove nok?
Tid til at grine?
Tid til at nyde?
Tid til at elske, hvad end du har lyst til at elske?
Tid til at tænke over din hverdag, dit liv og meningen med det?
Eller drøner du af sted med alt for meget fart, og føler dig stresset, presset, træt, trist eller negativ?
Jeg tror vi alle har prøvet at have for meget fart på. Jeg har i hvert fald, specielt det sidste år. Jeg har haft så meget fart på, at jeg ikke nåede at tænke mig om og mærke efter hvad der var godt for mig. Jeg har været mere presset på alle områder af mit liv end nogensinde før, og det har regnet ned over mig med problemer omkring økonomi, arbejde, tyveri, tid, helbred, kærlighed og tryghed.
Genkender du det fra dit eget liv?
Det er som om livet kommer i bølger. Både gode bølger med masser af positive oplevelser, og dårlige bølger med tilsvarende mængder af dårlige oplevelser. For mit eget vedkommende ved jeg, at begge ting hænger sammen med at jeg ikke giver mig tid til at lytte og mærke efter mine dybeste behov. Når jeg ikke gør det, får jeg stress i større eller mindre grad. Denne gang nåede jeg heldigvis at stoppe op, og opsige det job som drænede al min energi. Et job, jeg egentlig bare havde søgt for at sikre mig økonomisk. Det har været lærerigt, og er forhåbentlig sidste gang, jeg har gjort det.
Det jeg lærte i processen kan du måske også lære af?
– Når jeg presser mig selv, presser livet mig. Presset kommer både fra andre mennesker og uforudsete ting.
– Jeg lærte at jeg ikke skal gøre noget bare for at sikre mig et eller andet. For når jeg gør det, er den bagvedliggende grund angst for et eller andet. I mit tilfælde angst for at jeg ikke kunne klare mig økonomisk.
– Jeg lærte også at jeg kun skal arbejde med noget, der gør mig glad, velvidende at nogle arbejdsdage vil være mere energikrævende og –givende end andre. Summen af de gode dage, skal være størst.
– Jeg lærte at jeg skal give mig tid, masser af tid til virkelig at mærke efter, hvad jeg føler og hvad jeg har lyst til.
– Jeg lærte at jeg skal blive bedre til at sige til og fra i god tid.
Jeg er mere end midt i livet, så der er egentlig ikke noget nyt i ovenstående for mig. Jeg har kunnet det længe, og glemmer det alligevel indimellem. Men denne gang var det ved at gå galt, måske fordi jeg samtidig med meget arbejde byggede om i huset, og derefter har ryddet op i hver en skuffe, hvert et skab og møbleret om i alle rum.
Jeg kan skrive under på, at når man rydder op i sit hjem, rydder man op i sit liv.
Jeg havde dog ikke lige ventet at skulle vælte mig i problemer samtidig, men som nævnt er det lærerigt. For selv om jeg ikke er færdig i mit hjem, GIVER JEG MIG TID. Bl.a. til at overveje beslutninger, i stedet for at træffe dem meget hurtigt, som jeg ofte gør uden at mærke ordentlig efter. Det viser sig jo, at jeg træffer de forkerte valg, når jeg ikke mærker om det vil være godt for mig. Jeg tænker: Det går nok. Jeg kan godt klare det, i hvert fald i kort tid. Jeg er nødt til at sikre mig økonomisk. Andre siger at det er det mest fornuftige. Det går galt hvis jeg ikke gør det. Tanker der udspringer fra fornuft og angst.
Hvis jeg skulle give mig selv et godt råd, eller dig – ville jeg sige:
Gør det der FØLES rigtigt. Gør det der gør dig glad. Gør det du har lyst til. Gør det du brænder for eller ikke kan lade være med. Giv dig tid til at mærke efter. Giv dig selv masser af kærlighed, når du føler, du har valgt forkert, for det har du ikke. Når du vælger, er det rigtigt for dig, også selvom du ikke har mærket efter, og senere laver det om. Der er sjældent noget, der er for sent.
Selvrespekt = respekt for sig selv = respekt fra andre og for andre.
Jeg er egentlig god til at sige fra, nogle gange for god oven i købet. Når jeg har lusket lidt for længe rundt om den varme grød, siger jeg ovenikøbet fra både hurtigt og tydeligt. Fordi når jeg ikke får sagt tingene med det samme, eller i hvert fald inden det når at hobe sig op, kommer det ofte ud med raketfart og vrede. Det er naturligvis hverken værdigt for andre eller mig selv. I ordet værdig ligger jo netop betydningen: Vær dig. Og når jeg ikke har sagt fra i tide, eller siger til og fortæller, hvad jeg vil have, er jeg netop ikke mig. Jeg er så lidt mig, at jeg mentalt er helt ude af min egen krop, og i stedet er ovre og mærke, hvad jeg føler og tror andre vil have af mig. Jeg tager mere hensyn til dem end mig selv. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Og at sige lige så meget ja til sig selv som til andre, har endda været min kæphest i 20 år. Alligevel er jeg faldet i det sidste år, fordi jeg i perioder har presset mig selv ud i at arbejde mellem 50 og 65 timer om ugen flere forskellige steder. Det er det ikke værd, kan jeg bare sige, overlevelsesinstinktet træder i kraft på bekostning af lammelse i følesystemet og et godt liv med tid til fornøjelser.
Det har heller ikke været en kærlig måde at behandle mig selv på. Jeg ville i hvert fald aldrig anbefale mennesker, jeg elsker, at leve som jeg levet det sidste år.
Det får mig til at tænke på ordet KÆRLIGHED. Hvad betyder det egentlig? Jeg synes det betyder KÆR – LIGHED. Altså at du skal behandle dig selv lige så kært, som du behandler andre. Være lige så sød, god, betænksom og givende over for dig selv, som du er over for andre.
Kærligheden til andre starter hos dig selv.
Relaterede opslag
